De mødte nok ind kl. 7 og gik hjem kl. 17. Det var lange arbejdsdage. Ritas far var hjemme til aften.

Hun ved ikke, hvad de havde af pauser, men de har i hvert fald haft middagspause, for der var en spisestue.

Hendes onkel Jørgen arbejdede i treholdsskift med en uge dag, en uge aften og en uge nat, men det kunne hendes far ikke holde til.

Ritas far vejede benmel og lignende af i sække i laden, som de kaldte det. Det var et stort åbent rum, og der var god gulvplads. (Der var sandsynligvis en beholder, hvor melet kom ud af, for i artiklen fra 1936 var der beskrevet et anlæg til automatisk afvejning, så der er nok kommet den rette portion ud i hver sæk. Red.) Hun mente ikke, han havde andre opgaver, for han var altid det samme sted. Det var i den bygning, der blev kommunens salthal, og som nu er lejet ud til VUC sprogskole.

Onkel Anton var i smelteriet.

Man gik ikke op i arbejdsopgaverne. De arbejdede bare på Blaakilde.

Der var en anden Anton på fabrikken, Anton Christensen, og han boede til leje i Allégården, så ham kaldte de Anton Uden Hus, og hendes onkel havde hus på Udsigten, så han blev kaldt Anton Hus.